Skip to main content
JR Støtte

Hos JR Støtte lægger vi vægt på trivsel, samarbejde, udvikling og ordentlighed.

Vi tilbyder følgende

Socialpædagogisk støtte i eget hjem.

Støtte, observation og beskrivelse ud fra borgerens behov og de individuelle mål i handleplanen. Der udarbejdes pædagogiske delmål og konkrete beskrivelser og status / opfølgning efter aftale. Indsatsen har fokus på selvstændighed og optræning/udvikling af borgerens funktionsevne, uanset længden af forløb. En afdækkende funktionsevnebeskrivelse kan også udarbejdes.

Individuel støtte ved udflytning fra botilbud eller opholdssted.

Støtte med henblik på at overgangen til et selvstændigt liv i egen bolig, bliver udviklende og ressourcefokuseret. Der arbejdes i en aftalt periode og ud fra individuelle mål og med beskrivelser, som ved bostøtte. Fokus er på selvstændighed, herunder at hjælpe borgeren til at genvinde eller bevare troen på egne evner, sine styrker og personlige ressourcer.

Mentorstøtte.

Støtten aftales med jobcenteret og har fokus på at få borgeren i et beskæftigelsestilbud, i ordinær arbejde eller uddannelse. Der er fokus på processen, at borgeren bliver klar til et arbejde og at finde motivation og drive. Der udarbejdes skriftligt materiale efter aftale, ligesom der kan udarbejdes kompetencebeskrivelser og afdækkende forløb.

Overvåget eller støttende samvær, ifm. anbringelsessager.

Støtten aftales med familiesektionen og kan bestå af objektivt beskrevet overvåget samvær, eller hjælp og konkret guidning til familien. Der er fokus på objektivt og nøgternt at beskrive hvad der observeres i samværet, hvilket kan viderebringes mundtligt eller skriftligt efter aftale.

I forbindelse med guidning til forældre vægtes forståelig sprogbrug og konkrete eksempler og værktøjer, herunder spejling – ligesom dialog, med henblik på at udvikle relationen og samværet mellem forældre og barn er væsentligt i kontakten.

Individuelle konsulentopgaver.

Når der er tvivl omkring den aktuelle eller kommende indsats, tilbyder Jesper fra JR støtte med sin 20 års erfaring, muligheden for at tilbyde uvildig konsulentstøtte. Dette giver Kommunen muligheden for at få en “second opinion” eller en ny vinkel gennem en konkret vurdering af borgerens aktuelle behov, anbefalede rammer og det fremtidige fokus i støtten – herunder borgerens udviklingspotentiale.

Der foretages en ærlig vurdering af borgerens aktuelle færdigheder eller den igangværende indsats på tilbuddet, og ikke mindst de konkrete muligheder for forbedring eller udvikling.

Endvidere kan der efter nærmere aftale, ydes konsulentstøtte ift. behov for anbringelse.

Pris, forløb og indhold aftales individuelt.

Kontakt Jesper

Kendetegnende for de forskellige forløb hos JR støtte er, at dialog og ærlighed i samarbejdet med sagsbehandler vægtes højt. 

Herunder en gensidig forventningsafstemning og en konkret vurdering af, om opgaven kan løses – eller giver mening.

Kontakt Jesper, for at høre mere.

Jesper Rank
jesper@jr-stotte.dk
40 57 11 10